Med eksemplet herover mener vi, hvordan du som pårørende til en afdød skal have det med bedemanden og vedkommendes virke og involvering i ens familie, mens man er aller mest sårbar?

De færreste mennesker bruger jo den samme faste bedemand, som man gjorde før i tiden, hvor man boede i den samme by eller nabolag hele familier, hvor man nu flytter omkring i hele landet – endda op til flere gange.

Desuden kan døden indtræffe, når man mindst venter det, og så er det bare praktisk, at man lige anvender en bedemand, der ligger nær der, hvor bisættelsen eller begravelsen skal finde sted, end at man skal indkalde sådan en bedemand langvejsfra.

Det kan jo blive dyrt nok med en begravelse i sig selv, og her har vi ikke engang tænkt på, hvordan arven skal fordeles, hvis der skulle være noget gæld, der ikke kan betales.

Men ellers skal der skaffes kiste eller urne, gravesten eller plade i en plæne, måske en komsammen bagefter og så videre – og så er der jo lige den her bedemand, som skal indover det hele.

Ikke to dødsfald er ens, så du skal give dig selv lov til at føle de ting, som du oplever i det øjeblik, hvor du snakker med bedemanden, også når det sker over flere gange.

Bedemanden har jo oplevet de fleste ting, så du skal bare opføre sig almindeligt og være dig selv; her er der ikke noget med at tage hensyn, som man ellers gør, for der er mange følelser, der kan komme på spild, når man mister en person.

Måske havde man ikke selv set det komme, hvorfor det kommer bag på en, som man så øser ud på en bedemand, man ikke lige kender og måske kun lige har mødt.

Men nogle gange kan det netop være rart at få de ting ud og få luft for dem til en ukendt person, der har den erfaring, når det presser sig på.

Du kan bestille en bedemand her https://bgfo.dk/