Når man køber brædder, der skal benyttes som terrassebrædder, så er det jo altid smartest at anskaffe dem “for” lange, end at man ville risikere, at de var for korte, for man kan save brædder fra hinanden, men at lime dem sammen igen ser bare dumt ud.

Ellers er man ude i en håndværker-joke mod lærlingen om, at vedkommende skal finde “træ-sammensætteren”.

Man kan sagtens lave en terrasse på den måde, men det er ganske enkelt lettest at købe plankerne lange nok og transportere dem hjem, gerne med lidt hjælp, og så på stedet få dem skåret til, så de passer efter de mål, man havde tænkt sig, at de skulle passes til.

Og når man så skærer dem til, så lad der være lidt at løbe på, som kan skæres til, når du tjekker, om brædderne passer ned og sammen der, hvor de skal sidde.

Er de lidt for lange, kan de skæres til, men er de for korte, ja, så kan man indsætte en lille stumt til at give et godt helhedsindtryk, så der er ikke er unødige huller i terrassen, men det ser bare bedre ud, hvis terrassen passer sammen hele vejen.

Det handler ikke bare om at have OCD, men hvis man har en vision med, hvordan terrassen skal se ud med sine brædder, så er det med lige at være forsigtig med beskæringen, inden man giver sig i kast, så man kan få lige lange terrassebrædder at sætte sammen i forlængelse af hinanden og ved siden af hinanden.

Så glider arbejdet også bare lettere, når pladerne skal lægges ned, end at man skal til at lave en masse løbende nødløsninger, og som sagt ser det også bare pænest ud på den måde.

Det handler alt sammen om forarbejde og forberedelse, så man har målt op og ved, hvor meget træ man skal bruge – og køb så lige lidt ekstra for en sikkerheds skyld.